Mango Chutney (hot)

Portion
  • 250+ ml
Ingredienser
  • 1 mango
  • 1 æble
  • 1 hel chili, minimum habanero styrke
  • 1 spsk revet ingefær
  • ½ limefrugt
  • ½ dl hvidvinseddike
  • 1 tsk honning
  • ¼ tsk kardemomme
  • ½ tsk spidskommen
Tid
  • 30 min
Fremgangsmåde

Skræl mangoen, fjern stenen og skær frugtkødet i små tern.
Skræl æblet og fjern kernehuset.
Skær æblet i små tern.
Hak chilien fint (skrab kernerne ud af chilien, hvis du vil have en lidt mildere chutney, tøs).
Skræl og riv ingefæren.

Kom mango- og æbletern, chili og ingefær op i en gryde.
Pres limefrugten og kom saften i gryden sammen med resten af ingredienserne. Altså hvidvinseddike, honning, kardemomme og spidskommen.
Kog det op, og skru derefter ned til svag varme.
Lad det simre i ca. 20 minutter og rør i det engang imellem.

Kom mango chutneyen på rengjorte syltetøjsglas eller lignende, og lad den køle af.

Tip:
Du kan rengøre syltetøjsglassene ved at skylle dem i varmt vand og komme dem i ovnen ved 120 grader i 20 minutter.

Mango Chutney (mild)

Portion
  • 2-3 dl
Ingredienser
  • 1 finthakket løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 mango, frugtkødet herfra, skåret i tern.
  • ½ chili, finthakket
  • ½ dl rørsukker
  • 1 tom vaniljestang
  • ½ tsk kardemomme eller kornene fra 2 kardemommekapsler
  • 3 spsk. æbleeddike
  • 1 dl vand
Tid
  • 20 min
Fremgangsmåde

Varm olie op i en gryde.
Sauter let til løg og hvidløg er klare og møre.
Tilsæt resten af ingredienserne og lad det simre til chutneyen er mør og har den rette konsistens.

Stefans kætsjup – “ild-i-kætter”

På billedet ses mængden af chili der blev brugt i saucen.

  • Chili
  • 6 fed hvidløg
  • 1 almindeligt løg
  • 3 dåser tomat
  • 1 dl brun farin
  • 2,33 dl hvid sukker
  • 1 tsk Colman sennepspulver
  • 2 tsk tørret oregano
  • 1 dl granatæbleeddike
  • 0,5 dl koncentreret citron

Chilierne hakkes og alt kommer i en gryde, blendes og varmes op ved mellem varme. Der skal ca. dampes 0,5 liter vand af blandingen, før konsistensen er i orden. Så lad det hele simre i et par timer uden låg, med omrøring når det lige passer.

Smag til med lidt salt ca. 1/4-1/2 tsk

Marie Louises chilisauce 


500 g frisk flåede tomater i små tern

 2 stk røde peberfrugter fint hakket 

5 fed hvidløg fint hakket 

4 stk Carolina reapere chilier eller anden meget stærke chilier fint hakket 

 1 1/2 dl god vin eddike 

 1-2 spsk oregano gerne frisk 

1 dl vand
Salt og peber 

3 dl sukker 

Hæld alt i gryden og lad det simre til en passende konsistens evt. blend det lidt for at jævne og smag til.

Chili opskrift a’la Dönze

6-7 liter (til ca 10 personer)

Dag 1:

Skær 2 kg oksebov, 700g nakkekoteletter og 600g bacon ud i tern ca. 1×1x1cm
Brug UNDER INGEN OMSTÆNDIGHEDER hakket kød.
Brun kødet lidt ad gangen så det bliver brunet ordentligt
Hak 3-4 store løg fint
Hak 2-3 Habanero chilis og 2-3 Fresno chilis
Varm løg og chili i olie indtil løgene er blanke(ikke brune)
Tilsæt kødet.
Tilsæt 50-70g mørk bitter chokolade 70-85%
Tilsæt 2-3 tsk. frisk kværnet spidskommen.
Tilsæt 1-2 spk. Sennepspulver
Tilsæt 3 dl vand
Tilsæt 2 dl kyllingefond.
Tilsæt 1 ds tomater (proper ones – køb dem i et italiensk supermarked)
Tilsæt 2 mørke øl, brug dem du bedst selv kan lide, jeg foretrækker gl. Carlsberg lager eller Refsvindinge ale.
Tilsæt 4-5 laurbærblade.
Lad det hele simre i 4-5 timer. skru ned og lad det stå og trække natten over.
Sæt Bønner i blød, du skal regne med ca samme vægt af bønner i opblødt tilstand som kød. 50/50 kidney og hvide bønner. lad bønnerne trække natten over.

Dag 2:

Kog de opblødte bønner (separat) i 45 minutter til en time og hæld vandet fra.
Tilføj 2/3 af bønnerne til grundsovsen fra i går. Tilføj lidt sukker og tomat, efter smag og behag, ikke for meget tomat, det er IKKE bolognese sovs vi laver!
Varm sovsen op igen med bønnerne i og lad den koge en times tid.
Nu skulle al kollagenet gerne være kogt ud af kødet. Tag en stor grydeske og pres kødstykkerne mod siden af gryden så de falder fra hinanden. Smag til med salt og peber/chili. lad retten simre yderligere 2-3 timer. Sluk og lad sovsen trække natten over.

Dag 3:

Varm sovsen op. De hvide bønner skulle gerne være bløde og mushy nu, knus 10-20 af dem mod grydens side for at jævne sovsen. Tilføj resten af bønnerne. tilføj 2-3 grofthakkede peberfrugter. lad det hele simre 1-2 timer og så er der serveret.

Velbekomme!